DFM Benchmarking får hele tiden forbedret funktionalitet. Vi har f.eks. nu gjort det muligt at se, hvilke tal man som medlem har lagt ind i tidligere år. Det kan særligt være en fordel, når der kommer en ny person på indberetningen, at det er muligt at se, hvad virksomheden tidligere har lagt ind.
Det nye system er nu helt oppe at køre, og alle der har lagt tal ind eller trukket tal ud, siger at det er velfungerende. Databasen - alle vores grundtal fra de seneste mange år - er bibeholdt. For 2016 har vi gennem det nye indberetningssystem fået tal fra både kommuner, staten og private driftsherrer. Men den transformation, vi har været igennem, betyder at vi gerne vil have samlet op på de tal, vi ikke har fået ind mens transformationen stod på. Vi håber derfor at du vil bruge den nye mulighed for at lægge tal ind for flere år. Det vil være godt for både databasen og dit eget overblik.
Når du trækker tal ud kan vi anbefale, at du bruger muligheden for at indeksere tallene f.eks. i 2017 priser. Når du bruger den mulighed, så viser systemet yderst til højre et vægtet gennemsnit af de seneste 10 års tal. Det betyder at der kommer en stor datamængde bag de enkelte poster. Som noget nyt kan du selv bestemme hvilket år, der skal indekseres ud fra.
Vi håber at du har lyst til ikke kun at trække tal ud af systemet, men også at bidrage med dine tal. Har du brug for hjælp til at komme i gang er du meget velkommen til at ringe eller skrive, og vi har aftalt at Preben Gramstrup og Flemming Wulf Hansen også gerne hjælper medlemmerne med at komme godt i gang.
Svend Bie svb@dfm-net.dk 23805042
Preben Gramstrup preben@fm3.dk 23202745
Flemming Wulf Hansen fwh@datea.dk 26121097
| |
|